Den Integrerede Institution Uglen modtager børn i alderen 0 - 6 år.
Fordelingen er ca. 20 børn mellem 0 - 2 år, og ca. 50 børn mellem 3 - 6 år.
Uglen ligger på Århusvej 27 sammen med Ugelbølle Skole og SFO, og vi har et tæt
samarbejde. Vi har fælles legeplads og er en del sammen i løbet af dagen.
I Uglen lægger vi meget vægt på udeliv. Vi bruger naturen omkring os til at få
nogle gode oplevelser sammen, og vi lægger vægt på at give børnene en viden om
og forståelse for, hvad der sker i naturen.
Vi lægger meget vægt på, at børnene får lov at lege og får mulighed for at danne
venskaber.
Vi arbejder med, at børnene lærer at omgås hinanden på en positiv måde. Vi
prioriterer højt, at være nærværende sammen med børnene og give den omsorg, de
har behov for.
Vi ser forældrene som vores vigtigste samarbejdspartnere. Der er vigtigt, at vi
er åbne og kender hinanden godt, så vi kan tale sammen - også om de svære ting.
Hvis du vil vide mere, er du velkommen til at kontakte os -
Tlf.: 87 91 89 21
Du kan se lidt om Uglen på
www.uglen.net